Information

Restaurering/konvertering

Udført: 2016-2019

Bygherre: Privat bygherre

Funktion: Kollegieboliger, Kontor og Undervisning

Løvenholm – Herskabsstalden

På Norddjurs, omgivet af skov og enge, ligger Løvenholm Gods. Godset har en lang historie og kan spores helt tilbage til 1400-tallet. I dag udgør godset, med dets nuværende to-fløjede hovedbygning med voldsted, avlsgård og omkringliggende herregårdslandskab, et af Danmarks største godser og sammenhængende kulturmiljø.

Som en del af avlsgården, ligger den gamle herskabsstald vest for ankomsten til anlægget. Stalden har i længere tid stået funktionstømt, og som et led i både at sikre bygningen og dens rolle i det samlede herregårdsanlæg, har stalden undergået en restaurering og transformation.

Herskabsstaldens smukke murværk og interessante, langstrakte bygningskrop er bevaret gennem nye bagmure og nyt tegltag, mens en hævet trempelkonstruktion og genetablering af 1800-tallets hejsekviste, muliggør udnyttelse af tagetagen.

Staldens nye indretning deler bygningen op i syv enheder, med beboelse, kontor, forsamlingsrum, fællesfaciliteter og kollegieboliger for studerende fra den nærliggende skovskole, Eldrupgård.

Indretningen er holdt lys og enkel, og indbyggede snedkermøbler sikrer et rent udtryk og optimerer pladsudnyttelsen. Den indvendige transformation er udført med gedigne materialer og robuste detaljer, der i deres udtryk understreger og respekterer bygningens identitet og plads i anlæggets hierarki.

Har du spørgsmål til projektet, eller er I ved at tænke på et lignende projekt?

Jesper Back
Arkitekt MAA / Adm. direktør / Partner

jeba@EplusN.dk

Tlf: 8734 9512

Mobil: 2840 8413